En formel for livet

Som Øivind Alexander Slaatto – designeren af Beoplay A9 – formulerede det:

"Med A9 ville jeg skabe noget tidløst og klassisk, der er smukt fra alle vinkler til alle tider. Inspirationen til A9 kom fra lyd og fra musik. Den er cirkelformet, og det skyldes, at lyden bevæger sig i cirkler. A9 er sammensat af ganske få elementer, der bruges så meget som muligt og består af træ, plast, aluminium og stof af meget høj kvalitet".

Beoplay A9 black brass detail

Fyld alle rum med ikonisk lyd

Beoplay A9 fylder alle rum med detaljeret Bang & Olufsen Signature Sound takket være dens kraftfulde digitale forstærkersystem på 480 watt. Indbygget rumtilpasning justerer lyden perfekt efter omgivelserne, så du kan opleve musikken på den måde, som kunstnerne oprindeligt havde forestillet sig den.

Som et designermøbel

Den tid, hvor et musiksystem skulle gemmes væk, er forbi. Vi har designet Beoplay A9 som et smukt møbel – med omhyggeligt udvalgte materialer og et kompromisløst fokus på detaljerne. Resultatet er et ikonisk musikdesign, du kan vise frem overalt.

Bang & Olufsen Beoplay A9

B&O X Kvadrat

Det flotte uldstof til Beoplay A9 højttalerens covere er skabt i samarbejde med det anerkendte tekstilbrand Kvadrat. Den danske designvirksomhed har produceret en serie af covere i en bred vifte af farver, der får din højttaler til skille sig ud eller passe ind.