Beskrivelse - Beolab 17
Vi er besat af lyd
Alt, der bærer navnet Bang & Olufsen, er blevet finjusteret til perfektion, så du kan fordybe dig i lydoplevelsen.
Hos Bang & Olufsen har vi været fuldstændigt besatte af lyd igennem snart 100 år. Det har været vores altoverskyggende mission konstant at teste, måle og forfine de teknikker, vi bruger til at gengive lyd.
Vores højttalere og lydsystemer er avancerede tekniske instrumenter, som omhyggeligt er finjusteret til øjets og ørets krav og inviterer dig helt ind i musikken med alle dens smukke detaljer og passion, så den kan berøre dig både fysisk og følelsesmæssigt. Vores akustiske, elektriske og mekaniske ingeniører arbejder tæt sammen for at sikre, at hvert enkelt produkt er perfekt.
Det lille store mirakel
Beolab 17 giver dig trådløs musiknydelse med uovertruffen detaljerigdom. Højttaleren bruger Adaptive Bass Linearisation til at optimere bassen i forhold til den måde, du afspiller musikken på. Rumtilpasning sikrer harmonisk lyd, uanset hvor du placerer dine højttalere.
Et geometrisk kunstværk
Beolab 17 højttaleren er designet med et innovativt trekantet kabinet, der giver et utal af placeringsmuligheder. Der er ingen egentlig side, top eller bund på kabinettet. Det afhænger helt af, hvordan du gerne vil bruge den.
Klar lyd alle vegne
Hæng den på væggen, anbring den på en hylde, eller vælg mellem to forskellige gulvstande. De mange forskellige placeringsmuligheder åbner for nye spændende måder at indrette sig med smuk musik på, uanset om du har brug for et klassisk sæt stereohøjttalere eller højttalere til din hjemmebiograf.
En eksklusivt forarbejdet ramme til din musik
Denne kompakte high-end højttaler er udført i et enkelt stykke smukt udformet aluminium. I modsætning til de fleste andre højttalere, er højttalerens stofcover placeret inde i aluminiumskabinettet, hvilket skaber en cirkulær ramme om den farve, du vælger.
ADAPTIVE BASS LINEARIZATION
Tilpasser løbende basgengivelsen efter indgangssignalet, så der opnås en markant stærkere bas, uden at basenheden beskadiges.